Baby gråd og lyde viser dig hvad barnet har brug for ⋆ Mama's House

Baby gråd og lyde viser dig hvad barnet har brug for

BABY GRÅD: Bliver du også frustreret over når din baby græder? Har du prøvet alt og din baby fortsætter bare med at græde? Det er super ærgerlig og frustrerende. Men du kan faktisk hjælpe dig selv, ved at kigge på forskellige lyde som baby faktisk laver lidt forud for gråden. Så hvis du øver dig i at blive hurtig til at afkode lydende.

Baby gråd

Når du hører en af disse lyde, kan du nu aflæse dem og dermed lidt hurtigere afhjælpe din baby.

Baby gråd – hvad betyder det?

Når din baby græder, er det signal om at baby prøver at gøre dets forældre opmærksomme på dets behov. Det kan være behov for hjælp til at få en bøvs af, trøst fordi luften i maven føles som om den slår knuder på tarmene, lort i bleen, er træt eller sulten. Altså barnets basale behov, især når det er helt nyfødt. Efterhånden som barnet bliver ældre, udvikler det sig og vil mere nuanceret kunne give besked om hvad behovet er fx igennem babytegn.

Nuancerne i baby gråd

Verden åbner sig i takt med vores sproglige udvikling – jo større forståelse og ordforråd, jo større er vores verdenssyn. Nyfødte babyer kender kun til tryghed, mad og søvn og har kun én udtrykskilde – gråden! Men hvis du lærer din baby at kende, så har gråden forskellige nuancer alt efter, hvad baby har brug for.

Jo før du lærer at forstå din baby, jo mindre frustration møder du. Sprog starter med øjenkontakt, det fortæller, at man gerne vil sige noget. Derefter kommer pludren, som enten er et spørgsmål eller et svar. Men disse ting kommer ikke af sig selv – din baby er dybt afhængig af, at du som forældre viser, hvordan man gør. Du skal skabe øjenkontakten, tale med din baby. Selvom det ikke svarer igen, sætte ord på alle de ting du gør, du ser, du skal og svare på dets pludren.

Taler du med din baby?

Vi er i en tid, hvor de sociale medier er blevet en stor del af vores hverdag – lige ved hånden 24-7. Måske så meget, at vi nogen gange glemmer vigtigheden af at være til stede sammen med vores baby. I hvert fald viser undersøgelser, at flere og flere børn har talevanskeligheder – et område som i forvejen er forsømt. Jeg bliver bekymret, fordi sprog er adgangsbilletten til at være en del af samfundets sociale fællesskaber.

Det er sådan med sprog, at det kun kan læres, når det anvendes – så det er altså dit ansvar at skabe de bedste rammer for dit børns sproglige udvikling. Et af mine yndlings citater lyder sådan her.

“Vi sprogtræner hver gang, at sproget anvendes, så vi er alle sprogtrænere igennem hele livet”

– Irene Johansson

Tal med dit kropssprog

Jeg er vild med håndtegn og kropssprog – det giver mulighed for at udtrykke sig før, det verbale sprog er udviklet. Hvis du anvender håndtegn til din baby, vil det, når det er motorisk klar, begynde at bruge håndtegn til at fortælle, hvad det har behov for. Så i stedet for den evige gættekonkurrence og de mange frustrationer, kan dit barn med sin krop fortælle, om det fx er sulten, træt eller vil have mere. Håndtegn er også med til at stimulere dit barns kommende sprog. Det får en positive oplevelse, at kunne kommunikere med dig og får derfor lyst til mere. Tolk på baby gråd og desto hurtigere vil din baby også lære, at det bliver set, hørt og anerkendt for det lille væsen det også er.

Vil du vide mere?

Hvis du gerne vil vide mere om håndtegn og din babys sprogudvikling? Kontakt mig og hør nærmere om det.

Hop også gerne ind i gruppen “Mama’s Support”, her kan du få hjælp og vejledning.

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: