Babyliste - Har du styr på, hvad der er nødvendigt? ⋆ Mama's House

Babyliste – Har du styr på, hvad der er nødvendigt?

Babyliste

BABYLISTE: Der findes et hav af forskellige babylister, hvor der angives, hvad der er det vigtigste, at have før dit barns ankomst. Oftest skrevet af folk med interesse i salg fra deres virksomheder. Jeg giver her mit bud på, nu hvor jeg for 3. gang står i babylykken, hvad du reelt set har brug for, når du får barn.

Jeg har været alene med mine to drenge fra de var 6 mdr. og 4,5 år, dengang pengene var små, så jeg måtte prioritere hvad der har været vigtigt og hvad der har været knap så vigtigt, derud af er der kommet denne babyliste. Nu hvor jeg igen skal være mor (og har fællesøkonomi og giftermål om 7-8 måneder) er mine værdier ændret sig. Læs mere om mine tanker og positive test her.

For efter den periode som alenemor, her gjort mig bevidst om, hvor stor en forbrugsfest nogen lever i (jeg selv inklusiv). Den forbrugsfest ønsker jeg ikke at være en del af længere, derfor er listen også lavet ud fra en form for simpel living og naturvenlig tanke. Måske du deler samme tanker? Jeg husker baybindkøbslisterne nærmest som en slag “check ! Nu er du en god mor, fordi du har råd til at anskaffe X eller Y”.

Men er det reelt nødvendigt? Er det et kultur vi lever i, der dikterer overforbrug? Anyways er i hvert fald her mit bud på alt det der reelt er nødvendig til en baby. Den er skrevet ud fra at jeg reelt intet baby udstyr har, udover 3 stofbleer der er snart 11 år gamle nu.

Godnat babyliste

Hvor baby skal sove kan være forskelligt fra familie til familie. Nogle svæger til at der skal en vugge til. Måske familien har en vugge, der går i arv? Der er også mulighed for, at sammensove med dit barn, så bliver en vugge måske overflødig. Jeg personligt vælger at samsove med mit barn, det har jeg også gjort med de to andre og finder, at det er en god måde, at starte babylivet på.

Hvil du læse mere om samsovning, så kan du finde sundhedsstyrelsens vejledning her.

Babydyne

Du kan vælge forskellige modeller som fx fiberdyner og dundyner. Fiberdynen kan bestå af materiale som polyester og er skabt til at efterligne dundynens kvalitet. Fiberdynen kan hjælpe med at holde en tilpas temperatur. Dyndyne er lavet af dun – du skal dog være opmærksom på at nogle af dynerne er med et mix af fjer og dun. Ligesom der er forskel i kvaliteten af dunene.

Dyndyner vurderes i bæreevne hvor 4 er lavt og 12 er højt. Bæreevne 10/12 er det niveau som er fint til det nordiske klima. Sørg for god vedligeholdelse ved at ryste dynen en gang i døgnet. Dundyner tåler ikke de enzymer der er tilsat i de fleste vaskemidler, derfor er det godt at vaske dundynen med uldvaskemiddel.

Her har jeg tænkt mig at finde en god og brugt fiberbabydyne. Genbrugsforretningerne bugner med ting, der er i super fin stand.

Sengetøj og lagner

Der er mange muligheder, vælg noget som er praktisk. Det må gerne kunne vaskes ved 60 grader. Uanset om du er til økologisk bomuld eller alm. bomuld har du forskellige valgmuligheder. Bomuld er rart for barnet at ligge i, ligesom det har en god evne til at absorbere sved. Køb noget der kan tåle 60 grader i maskinen.

Igen vil jeg gå i genbrug, vaske det med eddike for at få eventuelle rester af sæbe ud fra tidligere brug. Lagner får jeg ikke brug for det første år, da jeg samsover med vores baby.

Pusle babyliste

Puslekommode

Det er rigtig rart at have et møbel med opbevaringsplads til tøj, bleer og div. småting. Sørg for at få et møbel der passer i højden. Til mine to første børn, havde jeg et puslebord fra IKEA. Det er desværre gået ud af produktion, men var fantastisk i højden. At det er udgået af produktion, gør ikke så meget. Ofte findes der puslekommoder på den blå avis eller i genbrug.

Puslepude

Der findes mange modeller og typer, vælg en der er tyk og kraftig, så det er behageligt for barnet at ligge på den (også når den vejer 13+ kg). Vælg en hvor stoffet er skidt- og smudsafvisende, der kan jo ske uheld. Her har jeg faktisk gemt puslepude fra da mine børn var små. Jeg bruger den til dagligt når jeg er ude hos de mindste kunder, fx zoneterapi eller babymassage. Det kan du læse mere om her.

Vandfad til puslebord

Hvis ikke du har rindende vand ved siden af bordet, gør det, det lettere at have et vandfad ved siden af. Dette vandfad kan let bestå af en plastik boks, hvor der tidligere har været mad i. Plusset ved det, er netop at der er låg på, så du slipper for at spilde, hvis du skal gå langt.

Vaskeklude

I stedet for vådservietter kan du få fat i en stak vaskeklude af bomuld (30 stk. havde jeg dengang og nu har jeg i sinde at strikke dem selv) . På den måde skåner du miljøet og økonomien, men også den sarte babynumse for de kemikalier der er tilsat i vådservietterne. Når kluden er brugt, kan du fx have en spand stående med vand i, hvor du ligger kluden i. Når du så har nok til en 60’er/90’er vask, så hælder du vandet fra og smider kludene i.

D-dråber

Jeg har sat D-dråber på min babyliste, fordi det anbefales at du opstarter supplement med D-vitamin når barnet er 2 uger gammelt. Husk at tjekke datoen for udløb, hvis du har købt det ind i god tid. Du kan læse om anbefalingerne for D-vitamin til baby her.

Bleer

Er ligesom et slags nødvendigt onde, MEN! Der findes genbrugelige bleer. Bleer som jeg endnu ikke har sat mig meget ind i, udover at jeg har læst at bleerne (hvis det er uld) så forsæber det, når baby tisser i dem. Det betyder at de blot skal hænges til tørre og så kan de bruges igen. Derudover er der nogle indlæg med rispapir, som blot vippes i toilettet, når baby har pruttet. Jeg er spændt på at få sat mig noget mere ind i det.

Stofbleer

Stofbleer kan du næsten ikke få for mange af. Nogle bliver på mystisk måde væk og andre gange kan du finde stofbleer, du ikke vidste du havde. Stofbleerne brugte jeg selv til amning, bleskifte og alt muligt andet. Når barnet bliver større er de geniale som ekstra lag under hagesmækken. Som nævnt til en start, har jeg nu her efter 11 år stadig væk 3 tilbage. De bliver fortsat brugt til når der bliver spildt.

Faktisk bruger jeg dem også som et slags “ostelærred”, når jeg laver saft og hyldbærsuppe.

Amning og bh’er

Jeg har i nu 4 måneder ikke brugt bh. Jo jo, du læste rigtigt. Det har nu ikke noget med #freethenipple eller lignende at gøre. Faktisk er det bare meget mere behageligt at gå uden bh. Som bonus, slipper jeg for de grimme “deller på ryggen” som bh’en laver. I stedet har jeg undertrøje på, som hjælper mig med at holde varmen om vinteren og suger sveden om sommeren.

Der udover, så kan jeg anbefale at lade være med at bruge bh når du ammer (i hvert fald når du er derhjemme), fordi brystvorterne har brug for luft og at tørre. Især hvis der er sår, rifter og revner på vorten. Forestil dig at såret tørre mens du har bh på. Når du så skal tage den af, bliver såret hængende i bh’en og det gør altså også ondt.

Ud af huset babyliste

Mange har alverdens smarte pusletasker osv. med div. cremer og sager. I princippet behøver baby hverken cremer eller andet godt. Faktisk er det bedste middel til en rød rumpe: Kogtvands klude! Simpelthen tage en klud/den grimmeste stofble og klip den i små stykker (ca. 2×2 cm). Kaste dem ned i en gryde med kogende vand. Når du har gjort det, fisker du stykkerne op og putter dem i en bøtte.

Opbevares i køleskabet og der holder de sig rene i ca. 3 døgn. Husk at anvende en gaffel eller lignede til at tage et rent kludestykke op, så du ikke får bakterier fra hænderne ned i de rene kludestykker. Vrid kludestykket og placer det på det røde område. Næste gang du skifter ble, fjerne du de gamle stykker. Herefter putter du nogle nye på.

Pusletaske

Denne babyliste, indeholder godt nok en pusletaske. Men pusletasken er faktisk bare en stoftaske jeg bruger til alt andet. Heri har jeg; bleer, en våd vaskeklude (i en vandtæt stofpose), stofble og en ekstra sut. Ja, jeg ved det. Det lyder vildt kedeligt at jeg slet ikke får brug for en kæmpe pusletaske med diverse lommer og andet godt. Men ærlig talt, er det ikke nødvendigt med mere. I hvert fald ikke med mig.

Slynge/vikle babyliste

Denne babyliste indeholder ikke en barnevogn. Fordi min tanke er, at når jeg skal transportere baby, vil jeg primært anvende min slynge/vikle. Heri, er det også min hensigt, at baby skal sove sine middagslure, hvis ikke h*n og jeg skal sove middagslur sammen i sengen. Ja du læste rigtigt. I stedet vil jeg bruge henholdsvis min ringslynge, fast vikle og Mai Tai. Alle tre er fantastiske til forskellige formål.

Fx er Mai Tai super nem og intuitiv for også mændene og giver god støtte på længere ture. Derimod er ringslyngen nem lige at kaste over skulderen og placere baby i når du lige skal skrælle kartofler eller støvsuge. Fastviklen er mere omstændig, men når du først får det lært, er det egentligt meget let og giver en god støtte og komfort ved transport. Mangler du at læse om vikler og slynger, så kan du læse mere om det her.

Barnevogn

Hvad så med barnevognen, tænker du? Tja, tjoo… I princippet ikke nødvendigt. Baby får jo lige så meget frisk luft som jeg gør, når vi er ude at gå.

Jeg kan godt mærke, at nogle mennesker synes det er “underligt”, “anderledes” eller “du-er-fuldkommen-tabt-bag-en-vogn-skør”. Selv min søde svigermor, var nær ved at få teen galt i halsen da jeg nævnte sidste gang at en barnevogn ikke rigtig var nødvendig. Men efter en forklaring, så fangede hun tanken i det.

Faktisk er det at sove ude for børn en mere end 100 år tradition i Danmark (ligsom i andre skandinaviske lande). Noget forskning peger på at børn er mindre syge og har deraf færre sygedage i børnehaver, hvor anden forskning ikke ser nogen forskel. Så nu prøver vi det af, går det helt af pommeren til, kan vi jo altid finde en brugt “Altanbarnevogn”.

Savner du støtte og vejledning, så hop ind i facebookgruppen “Mama’s Support”

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: