Fortællinger ⋆ Mama's House

Fortællinger

​Mindful birth parret fortæller om deres fødsel

Så når den glædelige nyhed endelig din vej. Lørdag d. 30/01 meldte vores lille pige sin ankomst, hun var 3670 g ren lækkerhed fordelt på 51 cm.

Vi var nok lidt skeptiske da vi meldte os til undervisningen i mindful birth, men vi har været utrolig glade for at have deltaget, da det gav os redskaber til at håndtere fødslen og fik os til at gøre overvejelser som vi ellers ikke ville have gjort. Det hjalp os også til at gøre Esben til at 'aktiv' del af fødslen, så han ikke bare følte sig overflødig.

I slutningen af graviditeten brugte vi rebozo til afspænding af min lænd.

Nu til selve fødslen.
Vandet gik som det første, og da vi kom ind på sygehuset var veerne allerede godt i gang, så vi fik en stue med det samme.
Jeg ønskede kun naturlig smertelindring. Jeg fik lagt akupunktur stort set med det samme og kort der efter kom jeg i badekar. Det var en virkelig dejligt for mig - en stor lindring og fik mig til at slappe mere af i kroppen. Jeg lå bare med lukkede øjne og fokuserede på at trække vejret stille og roligt. Det havde så god en virkning på mig, at vi aftalte, jeg skulle føde i badekaret. Det var en rigtig god oplevelse og tiden fløj af sted, fordi jeg bare var inde i mig selv. Min partner var den største hjælp, han holdte min hånd under alle veerne. Det gav mig så meget, så han ikke kunne få lov at vige fra min side - bare det at mærke, jeg ikke var alene om det, var overraskende vigtigt for mig.

Vi har det alle godt og nyder at lære hinanden at kende.